Protox hysan 5 l. (3)

1.331,10 DKK  u/Moms
1.479,00 DKK  u/Moms
Du sparer: 147,90 DKK

1 = 1 stk.

3 = 1 krt.

Model/varenr.: 3976

 

Hysan - Anvendelse

 

Skimmelvækst

Er der opstået misfarvning og vækst af skimmelsvampe, desinficeres ell. nedvaskes den angrebne overflade med Hysan®. Eventuelt kombineres med støvsugning, isafrensning, mekanisk afrensning, tørdamprensning eller lign. inden behandling.

I indemiljøet bør det altid tilstræbes, at en overflade angrebet af skimmelsvampe afrenses til et renhedsniveau, svarende til overflader der ikke er angrebet af skimmelsvampe.

 

Anvendelse

Hysan® påføres med blomstersprøjte eller havesprøjte, hvorefter overfladen skrubbes med børste, svamp ell. lign. Hysan® kan også lægges ud med tågesprøjte, hvis der skal fjernes lugt i vanskeligt tilgængelige rum.

 

Indeklima:

Med Hysan® er der ingen begrænsning på det behandlede areals størrelse, da der ikke efterlades sundhedsskadelige kemiske rester i bygningen, jf. indeklima rapport.

 

Fremgangsmåde:

Forberedelser
Skimmelsvamp kan typisk kendes på at der forekommer sortbrune, blågrønne og hvidlige plamager og pletter på den angrebne bygningsdel. Ofte sidder skimmelsvampen på den indvendige side af tapetet, men den kan også sidde bag tapetet og endda bag pudsen på fx. mursten, beton mv.
Hvis skimmelsvampen sidder bag tapetet og eller pudslaget, skal man FJERNE tapeten henholdsvis pudsen, INDEN man går i gang med at afvaske skimmelsvampen.

Redskaber:

  • Have- eller blomstersprøjte
  • Beskyttelseshandsker
  • Børste – af typen halvstiv nylon-opvaskebørste
  • Evt. afdækning
  • Klude til optørring af spild
  • Evt. åndedrætsværn
  • ProClean kvalitetskontrol (evt. anden test)

Fortynding
Hysan® er et koncentrat som kan fortyndes efter behov.*
Koncentreret Hysan® - til særligt genstridig misfarvning
1 del Hysan® + 1 dele vand - svære angreb
1 del Hysan® + 2 dele vand - middelsvære angreb
1 del Hysan® + 3 dele vand - lette angreb

Afrensning med Hysan®:

  1. Overfladen støvsuges grundigt med støvsuger med pollenfilter (mikrofilter)
  2. En opløsning af Hysan® og vand opblandes i en blomster- ell. havesprøjte.
  3. Den skimmelangrebne overflade påsprøjtes Hysan® opløsningen og overfladen bearbejdes grundigt med en nylon-børste indtil skimmelangrebet er løsnet fra overfladen. Forbrug ca. 1/2 liter pr. m².
  4. Den bearbejdede overflade skylles nu ren med opløsningen fra blomster-/havesprøjten. Derved fjernes mest muligt sporer, partikler og snavs fra overfladen.
  5. Den "våde" Hysan-behandlede overflade bør nu stå i op til 1 døgn og virke i overfladen, hvorved restlugtstoffer iltes (oxideres).
  6. Efter 1 døgn's virketid kan overfladen evt. aftørres med rent vand.
  7. Er der risiko for genvækst på grund af vedvarende fugt i underlaget, kan der efterbehandles med ProtoxSkimmel.

Åndedrætsværn:
Hvis skimmelsanerings-opgaven er af større omfang (dvs. området fylder mere end et par A4 sider, og navnlig hvis opgaven omfatter fjernelse  skimmelangrebne materialer (tapet, gips, og/pudslag, isolering mv.), er der risiko for at der kan frigives støv og skimmelsporer til luften. Det anbefales derfor at man bruger et åndedrætsværn - minimum af typen P3. Et kombinations-åndedrætsværn af typen A2/B2/P3 beskytter mod at indånde partikler fra skimmelsvampene og samtidig også mod indånding af aerosoler fra desinfektionsmidlet når man påsprøjter Hysan®.

Kvalitetskontrol:
Hvis du selv vil kontrollere om skimmelsvampen er fjernet, kan det gøres med en ProClean® test (vat-pind). ProClean-testen er en standard protein-test der viser om skimmelsvampens proteiner er fjernet.

Brug af ProClean
ProClean giver en tydelig violet farvereaktion, hvis der er fremmede æggehvidestoffer (protein) tilstede fra skimmelsvampen. Test kan udføres allerede 10-15 minutter efter afvaskning er udført med Hysan®. ProClean-vatpinden trækkes ud af plasthylsteret og overfladen (10x10 cm) svabres – hvis vatpind bliver snavset er afrensning ikke tilstrækkelig grundig – rens igen og gentag svabring. Vatpinden sættes tilbage i hylsteret hvorefter pipetten i toppen knækkes og væsken trykkes ned over vatpinden. Rystes forsigtigt. Farvereaktion skal aflæses efter 5 minutter - men inden 10 min. Hvis området er rentgjort godt nok ses en klar lys grøn farve. Hvis området derimod er forurenet bliver væsken violet.
OBS! - det er vigtigt, at området skyldes/aftørres grundigt så døde partikler fjernes mest muligt. Disse kan ikke måles med ProClean.

 

Lugtfjernelse

Dårlig lugt fra skimmelvækst, bakterievækst, døde dyr, lig mv. kan fjernes ved at gennemvæde/afvaske de berørte overflader eller tågesprøjte med Hysan®. Der kombineres med AbScent®-posen som hænges op for fjernelse af restlugt.

 

Forebyggelse mod skimmelsvamp

Det er vigtigt at fjerne årsagen til at skimmelsvampeangrebet er opstået. Hvis ikke årsagen fjernes vil skimmelsvampen med stor sandsynlighed opstå igen. Hvis årsagen ikke kan fjernes, er det muligt at forebygge mod nye skimmelangreb med ProtoxSkimmel, som påføres den afrensede overflade med pensel, sprøjte eller lignende.

 

Rensning af ventilationskanaler

Anvendt som tågesprøjtning er Hysan® særdeles velegnet til at desinficere ventilationssystemer eventuelt efter forudgående mekanisk rensning.

 

Vi har et stort udvalg af desinficerende produkter, blandt andet rodalon til indendørs brug og rodalon til udendørs brug

 

Der er endnu ikke nogen anmeldelser her. Vi vil være glade for hvis du vil anmelde som den første.

Tilføj anmeldelse: