Citronsyre 350 gr. (6)
Kemisk Ren: En organisk syre, der findes meget udbredt i bl.a. planter, saften fra citroner, bær og andre frugter.
Afkalkning af opvaskemaskine:
Sæbebeholderen fyldes op med Citronsyre, og der køres et normalt program uden service. En tilkalket maskine bruger unødigt meget el, og servicet får let et mælkehvidt skær.
Pletfjerning:
Frugtsaftpletter kan fjernes med en blanding af 1 del Citronsyre opløst i 9 dele vand. Pletten gnides forsigtigt med blandingen. Er pletten tør, opblødes først med Glycerin. Ved pletfjerning på tekstiler prøves altid først på et 'usynligt' sted.
Rensning af kobber og messing:
I en balje opløses 1 spsk. Citronsyre og lidt opvaskemiddel i 1/2 - 1 liter kogende vand. Sæt derefter emnet i blød i opløsningen et par minutter og vask derefter af med en blød børste. Skyl efter med rent vand og tør af.
Rensning af WC-kummer:
Drys Citronsyre på kummens våde inderside og lad sidde 10-15 min. Derefter skures efter med børste og der skylles ud
Der er endnu ikke nogen anmeldelser her. Vi vil være glade for hvis du vil anmelde som den første.