Det er ikke unormalt, at din vaskemaskine kan lugte dårligt. Det er dog ikke til at foretrække. Især ikke, når det er der vores rene tøj kommer fra. Heldigvis er der råd og hjælp at hente til, hvordan man fjerne dårlig lugt fra sin vaskemaskine.
En nem rengøring og afkalkning er det eneste, der skal til for at få en lugtfri og ren maskine!
Grunden til din vaskemaskine lugter
Din vaskemaskine lugter nok pga. kalk og smudsrester har ophobet sig i den, hvilket giver gode betingelser for, at bakterier kan gro. Det kan også være, at du har anvendt brun eddike i stedet for skyllemiddel. Eddike kan godt bruges som erstatning for skyllemiddel, men her bør du bruge en klar eddike uden sukkerstoffer, fordi sukkerstofferne er guf for bakterier, som kan få din vaskemaskine til at lugte dårligt.
Det er dog ikke sikkert, at du kan se, at der har ophobet sig snavs, smudsrester, kalk og bakterier, da de ofte sidder på indersiden af tromlen eller i de mange revner og sprækker, der findes i en vaskemaskine.
Der kan være forskellige grunde til, at din vaskemaskine udskiller en dårlig lugt. Du kan heldigvis ændre i dine adfærd, hvilket vil fjerne lugten og hjælpe mod, at lugten kommer igen.
Her får du fem mulige årsager til at din vaskemaskine lugter dårligt:
- Du bruger for lidt vaskemiddel
- Din vaskemaskine er tilkalket
- At lågen og sæbeskuffen ikke lukkes efter vask; det gør, at du ikke slipper af med fugten i din maskine
- Din vaskemaskine er ikke rengjort
- Du vasker kun ved lave temperaturer
Den nemme metode: Sådan rengør du din vaskemaskine og fjerner lugten
Denne metode tager blot 30 minutter af din tid.
Det skal du bruge:
- Tandbørste
- Karklud eller mikrofiber klud
- Eddikesyre
- Afkalkningsmiddel eller citronsyre
- Kødnål eller andet objekt med en lille hård spids
Fremgangsmåde: Sådan gør du
1. Tag trevlesien ud, tøm den og rengør den med tandbørsten.
2. Rens sæbeskuffen for sæberester – både på for- og bagside. Du burde kunne tage den ud af maskinen.
3. Når du har taget sæbeskuffen ud, kan du skrubbe hullerne, hvorfra vandet løber ind i sæbeskuffen. Her kan du også bruge en håndskure.
4. Fjern kalk fra de huller, hvor vandet løber ind i vaskemaskinen med tandbørsten. Sidder kalken godt fast, kan du bruge en kødnålen til at kradse kalken løs. Her anbefaler vi også, at du blander 4 dele vand og 1 del eddikesyre eller anvender vores kalkfjerner spray og sprayer hullerne. Du skal blot lade det virke natten over, hvorefter du kan gentage samme process med tandbørste og kødnål.
5. Tør ruden af og rens plastkanten (også kaldet gummiebælgen), der er rundt om lågeåbningen med dit valg af klud. Der kan godt sidde meget snavs i plastkantens revner, så vær opmærksom! Her kan du også bruge en blanding af 3 dele vand og 1 del eddikesyre til at rengøre gummibælgen.
6. Kan din vaskemaskine køre et program på 30 grader, er det også muligt at afkalke vaskemaskinen med et afkalkningsmiddel. Følg anvisningen på dit valg af afkalkningsmiddel.
7. Du kan også køre en kogevask med en tom maskine, hvor du benytter speciallavede maskinrens-tabs eller vaskemiddel, eller det kan være din opvaskemaskine har et rengøringsprogram, som du kan gøre brug af. Her kan du også kaste en kop hvid eddike eller lidt natron ind i tromlen.
Hvis disse råd ikke virker, kan det være, at det er kloakken, der lugter. Hvis det er tilfælde, så kan det være, fordi at afløbsslangen ikke er monteret korrekt, eller at der er snavs i vandlåsen.
Undgå dårlig lugt fra vaskemaskinen fremover
- Husk at lade låge og sæbeskuffe stå åben – på klem er fint.
- Dosér dit valg af vaskemiddel efter anvisningen. Bruger du for lidt, kan det også resultere i dårlig lugt.
- Giv vaskemaskinen en hovedrengøring en til to gange om året. Følg blot fremgangsmåden ovenover.